HVAD er Kammeratstøtteordningen?Det har vist sig, at nogle udsendte fra de internationale missioner er faldet igennem det sikkerhedsnet, som samfundet spænder ud under os. Derfor startede Kammeratstøtteordningen. Den er et supplement til de tilbud, Forsvaret giver udsendte og deres pårørende.
Kammeratstøtteordningen kan bruges af alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner - for eksempel soldater, politifolk, personer i redningsberedskabet og sunhedssektoren - og deres pårørende.
Kammeratstøtteordningen er dannet af de militære faglige organisationer og en række foreninger for nuværende og tidligere soldater. Den består af personer, som selv har været udsendt i international tjeneste. Kammeratstøtteordningen drives som en selvstændig enhed i De Blå Baretter.
I Kammeratstøtteordningen møder du veteraner, der alle har været ude i international tjeneste. Derfor ved de, hvad du og din familie taler om. De kan sætte sig ind i de problemstillinger, som fylder hverdagen i alle familier, som har eller har haft et medlem sendt ud i international tjeneste.
Kammeratstøtteordningen arbejder efter mottoet: VETERANER STØTTER VETERANER.
Mangler du en at tale med, så ring på telefon nr. 80608030.
|