Af turleder Svend Aage Olsen

Mandag d. 12. maj mødtes 40 forventningsfulde mennesker i KS-messen på Vordingborg Kaserne.
Formålet var, at lære hinanden at kende før vi skulle stikke ”snuden” sydpå, for at gense de missionsområder i Bosnien, hvor vi havde tilbragt en del af vores liv på godt og ondt.
Til vores lille velkomstarrangement mødte også Lili og Bjarne Hesselberg op. Bjarne havde lovet at fortælle deltagerne, hvad KSO var for en størrelse.

Efter en god gang grill-mad og lidt velkomsthygge gik alle tidligt i seng, da næste dags afrejse begyndte meget tidligt. Tidligt indcheckningstidspunkt og myldretid mod København er en farlig cocktail det ved undertegnede alt om.

Vi kom godt og sikkert til Sarajevo med Malev Airlines. Lige bortset fra lidt glemt bagage altså.
Transport til opholdssted og indkvartering gik også – næsten da – efter bogen. Receptionisten blandede godt og grundigt rundt på os alle, men jeg tror da nok, at de fleste kom til at bo sammen med ledsageren. Starte turen med partnerbytte stod ikke i programmet.

Så nåede vi til onsdag, der bød på rundtur i Sarajevo og omegn. Vi besøgte skisportstederne på Igman bjerget, Bobslædebanen, fik kigget ud over Sarajevo (belejrernes udsigt under besættelsen), Zetra-Stadion og ikke mindst Tunnel-musseet. Alle fik sig en opleveren på denne første dag, ikke mindst Tunnel-musseet gjorde indtryk.

Torsdag var afsat til at besøge Kiseljak, hvor 5 hold fra HQCOY holdt til. Desværre kunne vi ikke komme ind på kurhotellet, som havde rummet lejren.
Derefter stod den på Sigth-seeing i Mostar, hvor vi besigtigede den genopbyggede bro ”Stari Most”.
For at det ikke skal være løgn, kom vi midt ind i optagelsen af en eller anden spillefilm, hvor et nygift par åbenbart skulle filmes gående hen over broen med et orkester i rumpetten. Det gjorde de så rigtig mange gang, hvilket bremsede trafikken i middelsvær grad.

Torsdag kørte vi nordpå for at gense lejrene i Doboj og Tuzla. Første holdt på vejen, var Valhalla-lejren, som i dag var omdannet til en logistikvirksomhed. Men der var stadig små kendemærker, der indikerede, at her havde været danskere.

Dernæst kørte vi til Northpol-Barracks, hvor vi efter lang tids parlamenteren, desværre blev nægtet adgang.

Sidst, men ikke mindst i Doboj, besøgte vi Camp Dannevirke, som var under nedbrydning. En enkel vagt nægtede os først adgang, men en ihærdig indsats fra vores lokale chauffør bevirkede, at det lykkedes os at komme ind. En stor oplevelse for soldater, der havde forrettet tjeneste der.

Så gik turen til Tuzla, hvor et par stykker havde gjort tjeneste.
En journalist og en kamerakvinde fra DR TV-Avisen, som var komme for at følge os denne dag, lavede nogle klip med John, som for første gang genså den lejr, hvor han havde oplevet både godt og skidt. Klip, som senere er vist i TV-Avisens tema over, hvad man i Danmark gør for at hjælpe hjemvendte soldater. I Dannevirke blev Rasmus ligeledes fulgt og disse klip er også blevet vist i temaet.

En lang køretur sluttede med hjemtransport ad bagvejen mod Sarajevo. En lang, men smuk tur.
Den sidste dag i ”missionsområdet” – lørdag – var planlagt sådan, at man kunne bevæge sig rundt på egen hånd. KSO havde havde lejet 5 personbiler for de deltagere, der havde lyst til at drøne rundt på egen hånd. Et populært indslag vist nok.

Resten af deltagerne tog på individuel hyggetur ind til Sarajevos gamle bydel. De fleste benyttede lejligheden til at køre med sporvognene fra Ilidza til Sarajevo centrum. En oplevelse, som ikke kunne lade sig gøre, da vi gjorde tjeneste som FN-soldater i området.

Om aftenerne var der onsdag og torsdag indslag af henholdsvis Ole Brehm Jensen, feltprovst, som havde gjort tjeneste på HQCOY hold 1 i Kiseljak og brigadegeneral Michael Lollesgaard, der er chef for militærakademiet i Sarajevo.

Ole fortalte på sin levende og underholdende facon om tjenesten og krydrede sin fortællen med andre små anekdoter. En stor oplevelse for forsamlingen.
Michael fortalte om sit virke som chef for militærakademiet og fulgte op med status i Bosnien og hans synspunkter og forventninger for fremtidens Bosnien.

Til Michaels indlæg var der en del interesserede spørgsmål fra deltagerne og Michael svarede på en ærlig og levende facon.

Søndag var det så tid til pakning og hjemrejse.
Hjemrejsen gik fint og alle kom til København i fin stil.
Det er turlederens opfattelse, vurderet udfra de modtagne evalueringsskemaer, at det har været en stor og positiv oplevelse for alle. En oplevelse, der på en eller anden måde indvirker på dagligdagen fremover.
Mange af deltagerne giver udtryk for, at turen har været med til at ”lægge låg” på nogle oplevelser, ligesom det har været en god anledning, til at sætte billeder på nogle af de ting, som man har fortalt kæresten/konen/far og mor etc. om derhjemme.

Ligeledes er der også givet udtryk for, at det er en meget positiv oplevelse, at gense missionsområdet sammen med kammerater, der har været ”udsat” for det samme som en selv, hvilket jo i bund og grund ligger i vores formålsparagraf, nemlig ”Kammeratstøtte”.