August 2008.
Søndag d. 17-08-2008.
Morgenen startede ”lidt” tidligt for en civil. Vi skulle alle mødes kl.05.00 foran messen for at vente på bussen. Morgenen var dejlig og mild, men 05.00 det er TIDLIGT.
Bussen ankom, bagagen blev læsset, og alle fik en plads og efter Bjarnes godmorgen hilsen blev der meget stille i bussen.
Kl. 07.00 sejlede færgen mod Rostock, og vi vandrede alle mod restauranten og en dejlig morgenbuffet. Der var næsten alt, hvad hjertet kan begære af morgenmad. Hvis nogen gik derfra uden at være mæt, var det vist deres egen skyld.
Ca. kl. 09.00 kørte vi mod Berlin og endnu engang var der meget stille i bussen og med jævne mellem hørtes et snork eller to. Efter første pause blev ”Sandheden om Rødhætte” sat på afspilleren, men inden vi nåede at se den færdig, var vi allerede henne ved frokostpausen, og afsløringen af den ”rigtige” sandhed blev udsat til efter frokosten!! Og hvilken frokost. Det var nok den bedste frokost jeg har fået på en rasteplads. Der var så meget mad af alle mulige afstamninger og med alle mulige kombinationer, at det var helt overvældende. Endnu engang, tror jeg ikke nogen gik fra bordet uden at være mæt. Efter frokosten gik turen mod bussen og den ultimative sandhed, men inden vi nåede så langt, var der underholdning for alle pengene, da tyske ”lillmor” skulle hjælpe tyske ”lillefar” med parkeringen af deres bil. Den lille bil blev dirigeret frem, mens andre biler prøvede at komme ind og ud af deres parkeringspladser, inden den endelig holdt på rette plads, og det gik slet ikke op for det tyske par, at de med deres parkering havde underholdt alle os – ”vertrauen is gut aber kontrol is besser”.
Efter frokosten, fik vi den ultimative sandhed, og det viste sig, at den lille søde kanin, som vi alle holdt af, var skurken.
Ca. kl. 19.15 ankom vi til Staubingen og Hotel Heimer. Her fik vi alle udleveret nøgler til et dejligt værelse og kunne vaske sveden af os, inden vi gik ned til aftensmaden. Maden var god, men det er svært at overgå en så lækker frokostbuffet!!!!!
Efter aftensmaden satte vi os i vores kørehold og kiggede på kortet over det område, hvor vi skal køre rundt den næste uges tid. Vi fik planlagt de køreruter, vi regner med at gennemføre, og bagefter kaldte den dejlige bløde seng og muligheden for at strække kroppen.
Alt i alt gik den første dag meget hurtigere og lettere, end jeg havde regnet med (jeg synes, det er længe at køre i bus), men det skyldes til stor del den grundige information, den imponerende forplejning og det serviceniveau ledelsesteamet holder. Jeg er bare gennemgående overvældet over al den service og alt det, vi får. I bussen er der vand, kaffe, frugt og sodavand ad libitum, stemningen er god, der snakkes på kryds og tværs og intet spørgsmål er for dumt. Så, godt gået ledelsesteam og tak for en god første dag.
Mandag d. 18-08-2008
Dagen startede med morgenmad på Hotel Heimer og endnu engang var traktementet fuldt tilfredsstillende. Kl.08.00 Kørte bussen videre og turen mod Topusku var nu på sin anden dag. Frokosten blev indtaget i Østrig på grænsen til Slovenien og var ganske hæderlig. Når man sidder stille over lang tid i en bus, så bliver måltiderne altså højdepunkter!!. Efter at ha` siddet i kø, vist pas og set endnu en film, var vi endelig udenfor Zagreb, hvor minibuskørerne blev separeret fra os andre, og kørt ud til biludlejningsstedet for at hente vores fremtidige køretøjer.
Herefter gik det i ”rask galop” på små veje mod Topusko. Jeg tror, vi alle var glade og yderst svedige da vi nåede frem til vores hotel og havde håbet på en badetur, men bassinet var tomt og tiden knap. Vi fik tjekket ind, fandt frem til værelserne og kl. 20.00 kunne vi endnu engang sætte os til bordet og indtage en tre retters menu. Jeg vil sige, at standarden på maden har været faldende siden frokostbuffeten, men den var altså også noget ”helt særligt”?
Efter aftensmaden var der samling i vores møderum. Her blev vi briefet af Bjarne om situationen i området i tiden 1992-1995. Det var en yderst spændende og meget relevant briefing med masser af god information, men jeg ville ønske, vi havde fået den briefing på et andet tidspunkt, da tiden fra 21.00 til 23.00 efter en lang bustur og masser af mad, for mig, ikke er min mest aktive tid for tilegnelse af nyt stof?
Alt i alt havde vi endnu en dejlig dag med masser af snak, god stemning og højt forplejningsniveau, og vi glæder os allerede til i morgen, når det hele rigtig går løs og vi kommer ud og ser, hvor vores mænd/kærester har været og hvad de har set og gennemgået.
Tirsdag d. 19-08-2008.
Kl.07-00 startede morgenmaden og kl. 07.45 stod vi alle sammen udenfor med madpakker og vand i hånden og venter på kørerens afgangssignal.
Vores vognhold havde besluttet, at bruge dagen på at køre til Petrinja og se B-coy, hvor alle 4 mænd havde opholdt sig i 2 måneder, på hold 8.
Bygningerne bruges i dag som kaserne og der var masser af kroatiske soldater, som havde fysisk træning, hvor hold 8`s pmv`er oprindelig var parkeret. Bygningerne så ud som i september 1995 og den oprindelige klatrevæg var stadig i fuld brug, nu bare af kroatiske soldater.
Vi havde desværre ikke mulighed for at komme ind på kasernen, da kommandanten absolut ikke syntes det var en god ide på trods af vores brug af kortet, som forklarer, på kroatisk, hvem vi var. Vi fik en kort snak med en af soldaterne og fik vist ham nogle af vores billeder. Bagefter gik vi rundt om kasernen og hørte gode historier om opholdet i lejren, og fik forklaret, hvor der blev holdt vagt på 1 salen i 360 graders vinkel. Det var dejligt at få sat billeder på de historier, som vi har hørt om derhjemme, se, med egne øjne, hvor hovedvagten var placeret og hvor de forskellige flygtninge blev lukket ind og kunne få fred.
Derefter kørte vi til Moscenica X-ing, hvor vi tilbragte lang tid med at gennemgå opsætningen af lejren, tale om den kroatiske beskydning af Claus Gamborg og hvordan han blev hentet ind. Vi fik lagt en lille blomst, på stedet, hvor han mistede livet og talt om, hvor svært det havde været for de folk, som var på stedet på det tidspunkt.
Frokosten spise vi på skrænten ned til Sava og nød den smukke udsigt og den lette brise.
Efter frokosten kørte vi mod Sunja, hvor vi undervejs stoppede ved forskellige op`er, stoppede ved savværket i Sunja, som blev patruljeret af folk fra hold 8. Vi fik set vandtårnet, hvor kroaterne lå og beskød serberne, vi fik talt rigtig meget om spejdernes bevægelser rundt i området og for os (de civile), var det som om, det blev mere klart, hvordan tingene fungerede hernede i årene 92-95.
Turen gik herefter til C-coy udenfor Kostajnica, hvor 2 af mændene havde opholdt sig under deres ophold på hold 4. Der var stadig skrevet danske ord på bygningerne og det så ud som om bygningerne var ved at blive sat i stand og måske – kun måske bor der næste år nogen i bygningerne.
Som sidste led på vores dags tur kørte vi over broen i Kostajnica til Bosnien og kørte langs den bosniske side af Una til Dvor, hvor vi igen krydsede over på den kroatiske side og derefter hele den lange vej tilbage til Topusku.
Endnu engang, har vi haft en vidunderlig dag, med mange gode oplevelser og fået en uvurderlig oplevelse, som ikke havde været mulig uden støtten fra Kammeratstøtteordningen.
Onsdag d. 20-08-2008
Dagen startede med morgenmad kl. 07.00 og kl. 08.00 stod vi klar til at køre mod Petrinja. Vi havde ikke mere vand og ”uheldigvis” var vi nødt til at køre ind til et indkøbscenter, for at proviantere inden turen til Kostajnica – Det var kvinderne i bussen meget kede af!
På vej mod Kostajnica stoppede vi ved A-coy, og inden vi så os om, var en af de kroatiske arbejdere, som er ved at sætte bygningen i stand, kommet og lod os komme ind og kigge. Herefter kørte vi mod infirmeriet i Kostajnica, hvor en af mændene i vores vogn, havde været udlånt til i en kortere periode. Nu, gik turen mod signalhøjen, så vi kunne få et kig ud over byen, men den vej vi valgte, førte os ikke til signalhøjen, men lige ind i en æbleplantage. Det var smukt og duftede dejligt og inden vi fik vendt vognen kom en ældre herre over til bilen. Vi viste ham straks vores kort og derefter slog manden over i et ganske forståeligt svensk – wow. Han havde tilbragt 14 år i Vänersborg og hans søn boede stadig i Sverige og selv tilbragte han hvert år 8 måneder i Kroatien og 4 i Sverige. Han var meget gæstfri og vi fik lov at smage alle de blommer vi havde lyst til og fik endda en vandmelon med på vejen.
Efter besøget hos vores halvsvenske ven fandt vi endelig signalhøjen, hvor vi spiste vores mad og nød det vidunderlige landskab.
Kl. 14.00 mødtes alle vognene i Kostajnica ved broen over til Bosnien, hvor en pensioneret oberstløjtnant - Bruno fra den kroatiske hær fortalte os om hans oplevelser under ” operation Storm”, og hvordan han og hans bataljon kom fra Kostajnica til Dvor, og om deres kampe efter ankomsten til Dvor. Vi kørte i kortege til Dvor og fulgte den rute, som Bruno førte sine folk tilbage i 1995. I selve Dvor kørte vi ind til Dvor lejren og hørte det sidste af Brunos historie og kunne herefter stille spørgsmål. Som et sidste fælles projekt holdt vores feltpræst på turen – Hardy en mindegudstjeneste for de 2 soldater, som faldt den 18. september 1995. Det var en smuk og rørende begivenhed og en rigtig god afslutning på en meget levende beskrivelse af den kroatiske sides syn på den periode.
Herefter kunne vi gøre, vad vi ville og vores vogn besluttede at køre over på den bosniske side af floden Una og bade i selve floden. Det var en rigtig god oplevelse og ikke at fornægte dejlig afkølende. Kl. 18.30 kørte vi fra Kostajnica, men var så uheldige at blive stoppet af politiet p.gr.a manglende lys på bilen og derefter mødte vi flere traktorer, hestevogne og diverse langsomme toldere og kom derfor, desværre, 20 minutter for sent til maden ?
Aftenen gik med at diskutere dagens hændelser for de forskellige vognhold, og alle lød til at have haft endnu en dejlig dag med gode og hårde oplevelser, som der var mulighed for at diskutere på aftenen fællesmøde.
Torsdag d. 21-08-2008
Dagen er gået med fælles tur til Plitvice, en vidunderlig naturpark beliggende ca. 11/2 time fra vores hotel. Parken var helt fantastisk, vi vandrede forbi det ene vandfald efter det andet og fik taget de skønneste billeder. Vandet i søerne skiftede fra lyst blåt til turkist og helt over i det grønne og når man kom tættere på, var vandet fuldstændig rent og klart og forellerne stod i stimer helt inde ved bredden.
Vi vandrede en del af parken igennem, nåede frem til færgelejet og sejlede 15 min med en åben færge over til den næste lille del af parken. Her vandrede vi rundt og så på flere vandfald, små stier og mange, mange trappetrin. Vi endte ved station 3 og tog toget ned til endestationen, hvor vi nød en kold sodavand inden vi skulle op til restauranten og spise fælles frokost.
På nuværende tidspunkt sidder vi i bussen på vej hjem til hotellet, hvor vi i aften har mulighed for at se forskellige dvd´er med optagelser fra krigen. Endnu en dag med masser af oplevelser, god stemning og snak på tværs af grupperne.
Fredag d. 22-08-2008
Denne dag fik vognholdene til fri afbenyttelse dvs. vi måtte selv bestemme hvad dagen skulle indeholde. Vores hold valgte at køre til Zagreb og se domkirken, kigge på det lokale fiske og grøntsagsmarked og måske shoppe lidt i butikkerne. Efter en dejlig vandretur rundt i Zagrebs gader valgte vi at køre ud til udkanten af Zagreb og spise frokost. Men, inden vi kom så langt fandt vi ud af, at vi kunne tage ud til et lokalt vindistrikt og besøge en vingård. Vi ankom til Tomac huset ved 15.30 tiden og fik lov til at komme ind og se vintønderne, kælderen, fik en masse information om kroatisk vin og om hvordan man laver vin uden tilsætningsstoffer, og blev til sidst inviteret til at smage forskellige af husets vine. Vi havde en fantastisk eftermiddag på den mest idylliske vingård og med en meget gæstfri vinbonde. Udover at han fik promoveret sin vin, som for øvrigt smagte rigtig godt, fik han jo også solgt et par flasker eller to.
Vi havde en lidt hektisk tur hjem, da det var blevet lidt over aftalt køretid, og vi ville absolut ikke komme for sent igen, men vi nåede det. Vi ankom til hotellet kl. 18.52 og stod alle 8 klar til middag i restauranten, omklædt,
kl.19.00. Hvem har sagt, at et bad og lidt hårsætning behøver tage mere end 5 min?
Efter middagen mødtes vi i mødelokalet, hvor alle fik fortalt, hvad de havde lavet i løbet af dagen og flere fik fortalt, hvor meget turen havde betydet for dem. Til sidst fik alle sagt tak til hele leder teamet for en god og velplanlagt tur og derefter kunne man ellers snakke på kryds og tværs, som man havde lyst til.
Endnu en vidunderlig dag i skønne Kroatien i godt selskab med hele gruppen.
Lørdag d. 23-08-2008 og søndag d. 24-08-2008
Så er vi på den sidste del af rejsen hjem fra Kroatien. Det er i dag søndag og hele dagen i går kørte vi gennem Kroatien videre til Slovenien, gennem Østrig og ind i Tyskland, hvor vi endnu engang gjorde holdt på dejlige Hotel Heimer, fik en god middag og kom i seng i ordentlig tid til afgang kl. 08.00 søndag morgen. På nuværende tidspunkt sidder vi på motorvejen i Tyskland og har retning mod den rasteplads, hvor vi fik en skøn frokost på vej mod Kroatien. Efter frokosten kører vi mod Rostock, hvor vi forhåbentlig når færgen kl. 19.00 og derefter skulle vi ramme Vordingborg ved 22.00 tiden.
Jeg har haft en fantastisk tur. Jeg har fået et langt bedre overblik over, hvad der skete under krigen i 1992-1995. Jeg har fået mange gode oplevelser med min mand, hvor han har vist mig steder, hvor han har patruljeret, overnattet og opholdt sig under fjendtlig ild. Vi kan nu, langt lettere, snakke sammen om hans oplevelser, når jeg også har været på stederne. Vi har sammen nydt at være af sted sammen med denne gruppe af tidligere og nuværende soldater og deres koner/kærester og det har været skønt at kunne snakke på kryds og tværs af køreholdene, både om sjove oplevelser, men også om de svære.
Alt i alt har denne tur for mig været en øjenåbner for hvad der virkelig skete og givet mig endnu mere respekt for de soldater, som har været udsendt og det store arbejde de har udført.
Jeg er også, ovenud begejstret for det store stykke arbejde vores ledelsesteam har udført under hele turen. Der har ikke været et tidspunkt, hvor jeg ikke har kunnet stille spørgsmål, haft mulighed for at snakke med en eller ikke vidst, hvad jeg skulle det næste stykke tid. Det har ganske enkelt været super, super, super, så en stor tak skal lyde til alle, som har gjort denne tur mulig.
Der har endelig været andre end mig, som har haft lyst til at ytre sig i denne rejsebeskrivelse og en af beskederne lyder: 90 90 - alle hjemme i god behold.
En anden af beskederne lyder, at man ikke kan komme op til OP`erne ND 2.2, 4.6, 8.7 og 5.2, da de ligger i et område, som er helt vokset til og der er ganske enkelt ufremkommeligt – desværre.
90 90 Opgaven er fuldført. Vi er alle hjemme i god behold. |
