IDRÆT FOR VETRANER-
Hærvejsmarchen 23. - 24. juni 2012
KSO team på hærvejen 2011.
KSO deltager atter i hærvejsmarchen i 2012. hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så er det på tide.
hærvejsmarchen finder sted den 23. - 24. juni 2012 i viborg. for de der har mod på også at tage nijmegenmarchen, så er hærvejsmarchen en god fortræning.
for alle, der er tilmeldt gennem kso, betaler kso for startgebyr, overnatning og forplejning under marchen.
kso projektleder er carl aakerlund. du kan kontakte ham for uddybende spørgsmål eller tilmelding på e-mail:
aahuss@mail.dk.
tilmelding kan også gennemføres via hjemmesiden. se nedenfor. tilmeldinger skal være ved carl senest den 6. februar 2012.
se nu at blive tilmeldt og glæd dig selv med en god oplevelse sammen med andre veteraner.
se hvad en af dem skrev efter deltagelsen i 2011:
”Jeg ankom med blandede følelser, medierne har været gode til at vise hjemvendte veteraner som ødelagte mennesker, hvad nogle uden tvivl også er. Men på denne weekend oplevede jeg et fællesskab og styrke, jeg ikke ser i det civile liv. Jeg oplevede lidt fysisk smerte, men pga. den fælles ånd, havde den smerte ingen chance for at standse mig".